Vægkalender med ugenumre og månens cyklus

Ah.

Tilfredsstillelsen ved at hænge en ny kalender op på væggen og smide den gamle ud. Det er næsten lige så tilfredsstillende som endelig at nå til bunds i vasketøjet. Men vi må jo indrømme, at det nok sker nogenlunde lige sjældent – i hvert fald hjemme hos os.

Det er følelsen af at kunne lægge et år bag sig og tage hul på et sprødt og friskt et af slagsen.

Køb ViSSEVASSEs vægkalender for 2016 her >>>

Vægkalender fra ViSSEVASSE

 

Vægkalender inspireret af ur og kompas

Vi har lavet en vægkalender for 2016, der er inspireret af det runde ur og kompasset, der holder os på ret kurs.

Og når man som en nærmest symbolsk handling hænger den nye kalender op på væggen, så føles det som om at alt er muligt. Det er tidspunktet på året, hvor vi er mange der tænker lidt mere end almindeligt over, om vi mon er på rette spor i livet, og om der er plads til forbedringer.

Vægkalender fra ViSSEVASSE

Hvor mange gange har du formuleret det helt perfekte nytårsforsæt? Og hvor mange gange er det lykkedes dig at holde det?

Hvis du er, som vi mennesker er flest, så har du nok haft flere nytårsforsætter end du har haft succes med at holde dem. Er det ikke rigtigt? Det er vi i hvert fald nogle stykker, der nok må indrømme.

Vi har hentet hjælp ude på det store internet, og er kommet frem til fem ting, der kan give dig succes næste gang et nyt år nærmer sig, og du har fundet et nytårsforsæt du gerne vil holde:

✓ Skriv dit nytårsforsæt ned

Sæt dig til rette ved dit skrivebord, giv dig god tid og gør så dig selv den tjeneste, at skrive dit nytårsforsæt ned. Så bliver det nemlig mere virkeligt og konkret. Du kan endda skrive det på en lap, og hænge det op et sted du kigger dagligt.

Vægkalender fra ViSSEVASSE i unikt grafisk design

✓ Vælg et positivt nytårsforsæt

Det bliver lettere at holde fokus på det du GERNE vil opnå, end det du IKKE vil opnå. Det er lettere at have et mål om at ville spise sund mad, end et mål om ikke at ville spise usundt. Det bliver simpelthen lettere for din hjerne at fokusere på at “spise sund mad” end “ikke at ville spise usundt”.

✓ Vær realistisk når du sætter dig et mål

Det er lettere at få succes med et mål, som rent faktisk er realistisk for dig at opnå. Hvis du gerne vil i gang med at løbe, så vælg et mål der er realistisk og vælg at træne det antal gange om ugen som er muligt, i forhold til hvad du ellers skal i løbet af en uge.

✓ Involver andre i dit mål

Hvis du går alene og putter med dit nytårsforsæt, så er det heldigvis kun dig selv, som du skal dele et eventuelt nederlag med. Hvis du derimod deler dit nytårsforsæt med andre, så forpligter du dig mere. Du kan også vælge at lave et mål sammen med en ven eller veninde, så forpligter I hinanden.

✓ Lav en plan for dit nytårsforsæt

Det bliver lettere for dig at nå dit mål, hvis du også gør dig tanker om, hvordan du skal gøre det. Hvis du vil i gang med at løbe, så lav en plan for hvor mange gange om ugen du skal løbe, sæt det ind i din kalender og lav eventuelt nogle delmål. Til sommer skal jeg kunne løbe 5 km, og om et år skal jeg kunne løbe 10 km. Så er der større chance for, at du når i mål.

Køb vores vægkalender for 2016 her >>>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.