Spil fra ViSSEVASSE

Sluk alle skærme og frem med slikskålen! 🍭

Findes der noget mere hyggeligt end at samles med venner og familie til et spil og nyde noget offline kvalitetstid sammen?

Måske til et spil blackjack eller rummy eller til et stort puslespil spredt over spisebordet.

Jeg nyder i hvert fald virkelig, når familien samles og hygger sig med en omgang memory game (selvom jeg altid taber stort til mine døtre!)

Derfor har jeg designet tre spil fra ViSSEVASSE, som jeg håber, I vil tage godt imod 🙂

Spil fra ViSSEVASSE: MEMORY GAME

Vendespil er et sjovt spil for hele familien, hvor både børns og voksnes hukommelse bliver sat på prøve. Spillet indeholder 54 par med minimalistiske og grafiske ViSSEVASSE motiver.

Sådan spiller du: Bland alle brikker, og spred dem over en hård flade med motivet nedad. Spillerne skiftes til at vende to brikker, og har man et match, må man gemme det og prøve igen. Er der ikke noget match, vendes brikkerne om igen, og så er det næste spillers tur. Den spiller, der til sidst har fundet flest par, har vundet. Alt efter hvor udfordrende spillet skal være, kan man spille med alt fra 10 til 54 par.

Pst … Når du er færdig med vendespillet, kan du bruge den grafiske side af brikkerne til at lave flotte geometriske mønstre. Der findes uendeligt mange kombinationer, både skæve og symmetriske, så det er kun fantasien, der sætter grænser.

 Ja tak, jeg vil gerne se nærmere på MEMORY GAME her >>> 

Spil fra ViSSEVASSE: KORTSPIL

Kortspil eller kabale. Alene eller sammen med andre. Der er ingen regler for, hvad ViSSEVASSEs kortspil med grafiske og enkle motiver kan bruges til. Den eneste regel er, at du ikke må snyde!

Kortspillet er i høj kvalitet, har en smuds- og chokoladeafvisende overflade, og er dekoreret med forskellige illustrationer.

 

Ja tak, jeg vil gerne se nærmere på KORTSPILLET her >>>

Spil fra ViSSEVASSE: BY THE SEA – PUSLESPIL

Først findes hjørnerne, og så er det ellers bare i gang. Følelsen af at lægge den sidste brik i et puslespil, som man har bakset med i timevis, er nærmest ubeskrivelig. Brug puslespillet som et offline åndehul med plads til hygge, fordybelse og fokus på nuet. Alene eller som et fælles projekt, der samler venner og familie.

Obs! Puslespillet indeholder små brikker, så spillet bør ikke komme i nærheden af børn under tre år.

Ja tak, jeg vil gerne se nærmere på PUSLESPILLET her >>>