Hvordan laver man et puslespil?

Puslespil er en skønt aktivitet at lave alene eller med andre.

Hvis du har et puslespil på mange brikker, kan du se frem til timevis af underholdning.
Men hvordan skal man lige gribe opgaven an?
Vi har samlet lidt tips og trick til, hvordan du løser dit puslespil!

Start med kanterne
Inden man kommer rigtigt i gang med puslespillet, virker det super uoverskueligt. En god måde at starte er at finde alle kanterne i æsken og få samlet rammen.
Du skal altså lede efter brikker, som har en side, der er afsluttet.

Når du er færdig med at bygge kanten, kommer den svære del. Nemlig alle brikkerne i midten 🙈 Den opgave kan du gribe an på forskellige måder.

Inddel efter farver
Du kan du vælge at sortere dine brikker efter farver. Måske du har lyst til at starte med de brikkerne i din yndlingsfarve?
I puslespillet nedenfor kan du f.eks. finde alle de gule brikker og starte med at samle marken.

Se puslespillet her

 

Vælg et objekt
Hvis du ikke er så meget til farveinddelingen, kan du vælge en anden taktik.
Du kan nemlig kigge på dit puslespil og beslutte dig for, hvilken del, du gerne vil samle først.
I puslespillet nedenfor kan det f.eks. være at du vil starte med at samle båden på havet, eller den fine cykel, der står op af huset.

Se puslespillet her

 

Inddel puslespillet i områder
Du kan også vælge at inddele puslespillet i områder f.eks. nederste højre hjørne og øverste højre hjørne. Hvis du bruger denne taktisk tager du altså en sektion af gangen. Når du skal lede efter brikker til sektionen, kan du med fordel både kigge efter hvilke farver og former der er i sektionen.
På puslespillet nedenfor er motivet allerede delt op i zoner for dig!
Her kan du f.eks. starte med manden, der plukker æbler eller skoven fyldt med anemoner.

Se puslespillet her

 

Mit puslespil er rundt – hvad gør jeg?
Rigtig godt spørgsmål! Puslespil, som er runde, eller som har andre sjove former, kan nemlig være svære at gribe an.
En god ide er at se, om du kan finde nogle kanter i puslespillet. Kanterne ser nok en smule anderledes ud end i et klassisk, firkantet puslespil, men du skal lede efter det samme: nemlig brikker, som har en side uden et hul eller en tut.
Efter du har samlet kanten, kan du bruge de samme taktikker beskrevet ovenfor.
I puslespillet nedenfor kan du f.eks. starte med at samle de pink blomster eller du kan samle den mørkerøde verdensdel.

Se puslespillet her

 

Hvis du lige vil have nogle gode grunde til at fortsætte med at samle puslespil, så bliv hængende.

Nedenfor har vi samlet en liste med fem fordele ved at lægge puslespil (ud over at det selvfølgelig også er rigtig sjovt!)

Fem fordele ved at lægge puslespil: 

1. Hele familien kan være med. Både store som små. Hjemme hos os sidder vores døtre og deres veninder helt koncentrerede og bruger timevis på at lægge puslespil – og de er altså teenagere 😉!

2. Du øver din koncentration og tålmodighed. Noget vi måske har ekstra godt af i dag, hvor tablets og fjernsyn ofte sluger store dele af vores opmærksomhed.

3. Det er ren hjernegymnastik, da du træner din hjerne i at huske og tænke strategisk.

4. Det er en fantastisk måde at være sammen med andre på, og du øver dig i teamwork. Man kan få snakket om en masse små og store ting, mens man sidder og lægger brikkerne.

5. Du træner din finmotorik – noget, børn og ældre i særdeleshed har godt af.

Rigtig god fornøjelse!